PILGRIMSVANDRING PÅ FÆRØERNE 3.- 5. juli 2012
- sammen med Cand. mag. Randi Meitil og præst Kristine S.Hestbech
Oplev det smukke og barske Færøerne til fods i 3 dage. Udgangspunktet for pilgrimsvandringerne er den smukke ø Sandoy med bygden Skálavik med det nybyggede hotel, hvor vi overnatter og spiser vores måltider. Vandringerne foregår oppe i fjeldene, med det duvende græs under vores støvler og Tjaldurens skrig over vores hoveder. Vi følger varderne og fårestierne og underlægger os det skiftende oceaniske klima med de voldsomme overgange imellem regn og sol og tåge. En spirituel vandring med færøske fortællinger og sagn, meditationer og reflektioner undervejs. Vi tager udgangspunkt i den keltiske kristendoms helhedssyn på mennesket og naturen. Kelterne opfattede universet som een stor sammenhængende væv. Gud viser sig i naturens storhed som spejler livets under. Vi går "på hellig grund" og har medansvar for miljøet, for skaberværket. Den keltiske pilgrimsspiritualitet, der voksede frem i Irland og Skotland fra det femte århundrede, kendte de irske munke som slog sig ned på disse afsidesliggende øer i 600-tallet. Den spiritualitet vil vi lade os udfordre og inspirere af undervejs, bl.a. med gamle rejsebønner.
Pakkerejse med fly. Priser fra: 5980,- Inklusiv:
- 02 juli direkte fly fra Billund eller København med Atlantic Airways t/r med afgifter
- 02 - 03 juli overnatning i delt dobbelt værelse i Tórshavn med morgenmad
- 03 - 05 juli - Pilgrimsvandring inkl. overnatning i fælles værelser, 2 x morgenmad, 3 x frokost, 2 x aftensmad, transport af bagage, samt 2 pilgrimsledere.
- 05 - 06 juli overnatning i delt dobbelt værelse i Tórshavn med morgenmad
- Tillæg for enkelt værelse i Tórshavn DKK 590,-
Information
- Man skal være i god form for at få udbytte af turen med daglige vandringer på op til 20 km i kuperet terræn.
- Detaljerede oplysninger kommer efter tilmeldingen.
- Sørger man selv for transport m.m koster Pilgrimsvandringen 2600,- inkl. overnatning i fælles værelser, 2 x morgenmad, 3 x frokost, 2 x aftensmad, transport af bagage, samt 2 pilgrimsledere.
- Du kan kombinere vandringen med et længere ophold på Færøerne. Kontakt os info@greengate.fo
- Der er plads til 25 vandrere pr. tur
- Spørgsmål til vandringen kan sendes direkte till Kristine Stricker Hestbech strickerpraest@gmail.com
Må Gud være med dig på hver snæver vej. Må Jesus være med dig på hver højderyg. Må englene være med dig i hver strøm, på hver ås og hede hvert hav og land, hver vej og eng hvert landskab, som ligger ned - eller rejser sig op
gennem bølgerne som falder eller knejser på hver eneste del af vejen, du går.