Danmark
Helle Rømer, smertesygeplejerske,
arbejde har siden 1998 bestået af en kombination af det at arbejde som anæstesisygeplejerske, hvor hun har deltaget i planlægningen af patientens smertebehandling, samt at være postoperativ smertesygeplejerske, hvor hun har fulgt op på patientens postoperative smertebehandling, justerer og optimerer denne.
CV for Helle Rømer:
1983 Autorisation som sygeplejerske ved Århus Amtssygehus,
1983-85 Sygeplejerske på kardiologisk afdeling, Aalborg Sygehus,
1985-93 Sygeplejerske på almen anæstesiologisk intensiv afdeling R, Aalborg Sygehus
1991 Specialuddannelse som intensiv sygeplejerske.
1993-95 Specialuddannelse som anæstesi sygeplejerske.
1995 Anæstesisygeplejerske på ortopædkirurgisk anæstesi afd. O, Aalborg Sygehus.
1998 Med til at grundlægge postoperativ smerteservice, udgående fra ortopædkirurgisk anæstesi Aalborg Sygehus.
Helle Rømer vil holde oplæg med følgende tema:
Præ-, per- og postoperativ smertebehandling af børn.
Uddannelser og studiebesøg af relevans for dette oplæg:
2002 Uddannelse som smertesygeplejerske, arrangeret af Dansk Sygeplejeråd: Efteruddannelse af sygeplejersker, som arbejder med mennesker, der har smerter.
Medlem af Dansk Smerte Forum og Sysmegruppen (Gruppe af smertesygeplejersker fra Danmark)
1999 Studiebesøg på Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.
2001 Studiebesøg på Akut Smerteenhed, Ørebro Regionssygehus, Sverige.
2008 5 ugers studiebesøg på Children’s Hospital at Vanderbilt, Nashville, Tennessee, USA.
Danmark
Dorte Møller Hansen
er 46 år. Hun har 5 års erfaring fra intensivafdeling, og hun har taget den 2-årige intensivuddannelse. Dorte har tidligere arbejdet på kirurgiske afdelinger og i hjemmeplejen. Hun har boet og arbejdet med undervisning i 6,5 år i Botswana, Afrika.
På intensivafdelingen har Dorte taget initiativ til og stået for projektet omkring computerbaseret kommunikationshjælpemidlet til intensivpatienter, og har i den forbindelse præsenteret projektet på konferencer i Danmark, Norge og Italien, samt undervist på specialuddannelsen i intensiv sygepleje.
Dorte Møller Hansen vil holde oplæg med følgende tema:
Elektronisk kommunikation til patienter som bliver ventilatorbehandlet.
Kommunikations projektet:
Baggrund:
De fleste kritisk syge patienter på intensiv afdeling er frataget evnen til at tale, pga. tuben i trachea. Internationale undersøgelser viser, at intuberede patienter finder det frustrerende, angstfremkaldende og utrygt ikke at kunne kommunikere verbalt.
På intensivafdeling V, Odense, er patienterne i videst mulig udstrækning ikke sederede. Den mindre brug af sedation kan betyde, at patienterne har større behov for at kommunikere med pårørende og professionelle. På den baggrund har vi kørt et pilotstudie for at afprøve patienternes evne og mulighed for at bruge computer teknologi til kommunikation under indlæggelsen på intensiv afsnit.
Der er udført flere pilotstudier i andre lande, men erfaringerne vedrørende elektroniske kommunikationshjælpemidler i intensiv afdeling er stadig få.
Formålet:
at undersøge om der findes et kommunikationshjælpemiddel på markedet, der kan bruges af vågne, intuberede patienter i intensivafdelingen.
at undersøge om kommunikationshjælpemidlet Roll-talk kan:
anvendes af ikke-sederede, intuberede, kritisk syge patienter i intensiv afdeling
støtte disse patienter i at kommunikere med omverden, herunder
gavne patientens mulighed for, at give udtryk for behov og ønsker.
gavne den mellemmenneskelige kommunikation og kontakt mellem patient, pårørende og personale.
Metode:
Prospektivt evalueringsstudie i perioden juni 2007 – november 2007. Såvel sygeplejersker som patienter evaluerede afprøvningen. Der er udarbejdet evalueringsskemaer med åbne og lukkede svar-muligheder.
Resultater og konklusion:
Resultaterne viste, at nogle patienter var i stand til at bruge computeren, og de fleste udtrykte, at den var en hjælp for dem, og at de kunne udtrykke det, de gerne ville.
På baggrund af disse resultater har afd. V, Odense Universitets Hospital, købt 5 Roll Talk computere, som nu implementeres i sygeplejen.
Konsekvenser for praksis:
Ved at implementere computer teknologi i intensivafdelingen, og dermed give patienterne bedre kommunikations muligheder, kan man forbedre deres oplevelse af at være intensiv patient, samt give sygeplejersken et bedre redskab. Dokumentationen kan eventuelt bidrage til sygeplejeforskning nationalt og internationalt.
Danmark
Vibeke Arensbak vil holde oplæg med følgende tema:
"Hvis effektivitet, afrapportering og kvalitetsstyring er svaret, hvad er så spørgsmålet?" spørger Vibeke Arensbak.
Hvordan navigerer vi som kolleger i en verden af systemer og systemsprog så vi har overskud og glæde i dagligdagen?
Hvordan bibeholder vi omsorgen og den gode sygepleje så vi stadig ser patienter som patienter ,og ikke som kunder i den store butik (sygehusvæsenet)
Kommunikationstræner Vibeke Arensbak`s mission er at sætte skub i en kommunikation, der både taler til hjernen og hjertet. Man kan ikke, ikke kommunikere, så hvad bliver der sagt? Vibeke Arensbak er kendt for sine foredrag og temadage på Sygehuse over hele Danmark, hvor hun på en humoristisk og provokerende måde sætter gang i en anderledes måde at være til stede på.
Finland
Hanna Illman
Anestesiolog. Åbo Universitets Centralsjukhus (TYKS/ÅUCS), Finland.
Medicine licenciat 1998->
Specialist inom anestesiologi och intensivvård 2004->
Jobbar främst på operationsavdelningen för öron-, näs- och halssjukdomar (otorhinolaryngologi). Jobbar också på jour med alla slags patienter.
Forskningsprojekt gällande neuromuskulär blockad och reversering. 2006à
Publikationer:
The work, duties and prestige of Finnish anesthesiologists: patients' view
Tohmo,H.; Palve,H.; Illman,H. Acta Anaesthesiol.Scand., 2003; 47; 6: 664-666
Quantitation of the effect of nitrous oxide on rocuronium infusion requirements using closed-loop feedback control. Illman,H.; Antila,H.; Olkkola,K.T.
Anesthesiology, 2008; 108; 3: 388-391
Föreläsningar gällande neuromuskulär blockad och sugammadex i Finland och Europa. Samarbete med MSD Inc.
Hanna Illman vil holde oplæg med følgende tema:
Övervakning och reversering av neuromuskulär blockad
Sugammadex: snabbare, säkrare och bättre
- Allmän översikt:
- Vad är neuromuskulär blockad och hur övervakas den på rätt sätt?
- PORC (post operative residual curarization): vad innebär det för patienten och hur kan PORC undvikas?
- Reversering av neuromuskulär blockad med neostigmin: vilka problem finns?
- Sugammadex:
- Molekylen och dess verkningsmekanism
- Sugammadex i jämförelse med neostigmin: effekt
- Dosering, olika patientgrupper etc.