Samband við GreenGate Incoming

GreenGate Incoming
Jónas Broncksgøta 35
FO-100 Tórshavn
The Faroe Islands

info@greengate.fo
+298 350 520
+298 350 521

+298 550 527(Neyðtelefon)

Tín áminningarlisti



Tú kannst her leggja síður afturat tínum
áminningarlista við at trýsta á stjørnuna



Leita á síðuni

  Leita
test?

Almenn reglugerð

Tilføj siden til Din Huskeseddel    

Arrangement
Rejserne i dette program er arrangeret af GreenGate Incoming / Atlantic Airways, i samarbejde med lokale turarrangører.

 

Tilmelding
Aftalen er bindende for begge parter, når depositum eller den af bureauet fastsatte indbetaling er rettidigt modtaget. Med indbetaling af depositum bekræfter kunden samtidig at have accepteret de skriftligt meddelte og/eller i brochuren oplyste vilkår for rejsen.

 

Depositum
Samtidig med tilmeldingen indbetales et depositum på DKK 1.000 pr. person, med mindre andet er anført for den pågældende rejse. Er depositum ikke indbetalt inden den angivne frist, bortfalder aftalen.

 

Slutbetaling
Restbeløbet for rejsen skal være indbetalt senest 6 uger før afrejsedagen, med mindre andet er anført. Herefter vil billetter og øvrige rejsedokumenter blive fremsendt således, at du har dem i hænde senest ca. 7 dage før afrejsen.

 

Rejsens pris
En rejses grundpris omfatter ydelser, der vil være specificeret for hvert enkelt rejsemål. Tillæg for særlige ydelser vil ligeledes være nævnt under hvert enkelt rejsemål.

 

Børnerabat
Kontakt venligst GreenGate Incoming eller dit rejsebureau.

 

Ændringer
Med mindre andet er anført gælder følgende:

Mere end 30 dage før afrejse: For ændring af fly og landarrangement, der endnu ikke er slutbetalt, opkræves et ekspeditionsgebyr på DKK 500 pr. person. Der tages forbehold for højsæson samt højtider, hvor ændringer ikke er mulig efter bekræftelse. Senere ændringer betragtes som afbestilling og ny bestilling. Venligst spørg dit rejsebureau.

 

Afbestilling
Med mindre andet er anført gælder følgende: Mere end 30 dage før afrejsen: Det indbetalte beløb refunderes med et fradrag af DKK 1.000 pr. person.30-7 dage før afrejsen: 50% af rejsens pris refunderes*. Mindre end 7 dage før afrejsen: Den rejsende har ikke krav på godtgørelse.

*) Der tages forbehold for højsæson samt højtider, hvor afbestilling ikke er mulig efter bekræftelse.

 

OBS!
Såfremt et pakkearrangement, en hotelreservation eller en fl ybillet er behæftet med strengere afbestillings-betingelser vil disse være gældende og blive oplyst ved rservationen.

 

Afbestilling ved akut sygdom
Det anbefales, at du hos dit rejsebureau tegner en sygdomsafbestillingsforsikring, der dækker afbestillingsomkostninger såfremt deltagelse i rejsen umulig- eller i væsentlig grad vanskeliggøres på grund af død eller akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje, eller det der kan sidestilles hermed, hos dig selv eller ægtefælle/samlever(ske), forældre, svigerforældre, børn, børnebørn, søskende, bedsteforældre, svigerinde, svoger eller rejseledsager.

Denne beskyttelse forudsætter, at der senest 1 uge efter afbestilling indsendes lægeerklæring. Forsikringspræmie er 5 procent af risikoen, dog min. DKK 75, og indbetales sammen med depositum. Indsendes lægeattest ikke, eller skyldes afbestillingen
andre årsager, træder de normale afbestillingsregler i kraft.

 

Rejseforsikring
Den rejsende er generelt selv ansvarlig for at af holde omkostninger ved sygdom, hospitalsindlæggelse m.v. undervejs – medmindre arrangøren kan gøres ansvarlig herfor. Det anbefales derfor kraftigt, at tegne en rejseforsikring, der bl.a. dækker omkostninger
ved ulykke eller død og til behandling af sygdom, hjemtransport og tab eller beskadigelse af bagage.

 

Luftfartsselskabernes ansvar
De deltagende luftfartselskaber påtager sig intet ansvar for hændelser, der indtræder på tidspunkter, hvor passagererne ikke befi nder sig ombord i det pågældende luftfartselskabs fly. For ansvar for indskrevet bagage henvises til det pågældende luftfartsselskabs egne bestemmelser.

 

Kundens pligter
Kunden er forpligtet til at sørge for gyldigt pas. Kunden er forpligtet at oplyse korrekte og fuldt navn i henhold til rejsepas og øvrige rejsedokumenter.

Ændringer i navne efter bestillingen er afgivet medfører et gebyr på DKK 500,-. Ligeledes ved modtagelse af billetter og rejsedokumenter at kontrollere, at for- og efternavne i billetter, rejsepas og øvrige rejsedokumenter er korrekte og stemmer overens. Navn i flybillet skal være i overensstemmelse med det i passet indførte navn, ellers kan det føre til afvisning ved check-in til fl yet. Rejsebureauet påtager sig intet ansvar for følgerne af afgivelse af ukorrekte oplysninger, som bureauet ikke har haft mulighed for
på forhånd at tage højde for.

 

Reklamationer
Eventuelle reklamationer under rejsen skal fremsættes overfor luftfartsselskabet, arrangørens repræsentant på stedet, arrangøren eller rejsebureauet, inden rimelig tid efter at kunden har opdaget manglen, således at manglen/fejlen kan afhjælpes med det samme og med mindst mulig ulempe for den rejsende. Rettes reklamationen direkte til det relevante luftfartsselskab eller arrangørens repræsentant på stedet, bør du sikre dig bevis
herfor, hvis manglen/fejlen ikke kan rettes på stedet og du evt. senere ønsker at rejse erstatningssag mod selskabet. Manglende reklamation vil normalt medføre tab af retten til senere erstatningskrav.

 

Lavprisbiletter
Hvis du ønsker at drage fordel af de mange billige billettyper, der fi ndes på markedet og kombinerer sådanne billetter på forskellige strækninger, skal disse altid udstedes på separate dokumenter. Disse billetter kan ofte ikke afbestilles, ændres og/eller refunderes.

Det betyder, at du selv bærer risikoen for p.g.a. forsinkelse, ikke at nå din næste forbindelse. Hverken rejsebureauet eller de involverede luftfartsselskaber kan påtage sig noget ansvar for de omkostninger for nye billetter, overnatninger m.v., der kan opstå for dig af den grund.

 

Flytider i rejseplan & billetter
De i billetten og rejseplanen anførte tider er altid lokale tider. Efter udstedelse af fly billetter og rejseplan kan der forekomme tidsændringer (ofte pr. 1. april og 1. november, hvor luftfartsselskaberne ændrer deres afgangs- og ankomsttider, samt ved overgang til/fra sommertid). Kontroller derfor altid afgangstiderne i de fremsendte rejsedokumenter. Kontakt øjeblikkelig rejsebureauet, såfremt tiderne afviger fra den oprindelige bestilling/bekræftelse, således at eventuelle fejl kan rettes inden afrejsen.

 

Check-in tid
Det anbefales, at du allerede ved ankomst til en bestemmelseslufthavn forhører dig om de aktuelle check-in tider. Oplysninger fra GreenGate Incoming eller luftfartsselskabet vedr. afrejsegates og terminaler er kun vejledende – ikke bindende. Der kan opstå forhold, der gør det nødvendigt at ændre afrejse fra én gate/terminal til en anden. Check derfor altid gate/terminal også ved f.eks. flyskift med korte tidsintervaller.

 

Skatter og afgifter
En del skatter skal påføres selve flybilletten. Der er imidlertid en del lufthavns- eller andre turistmæssige skatter, der skal betales kontant ved afrejsen eller på stedet, og som derfor ikke kan opkræves hjemmefra. Normalt vil sådanne være angivet i rejsedokumenterne. De enkelte lande er imidlertid suveræne til uden eller med meget kort varsel at indføre nye skatter eller forhøje de eksisterende, og de kan derfor ændres mellem bestillingstidspunktet og afrejsen eller mellem afrejsen og hjemrejsen.

 

Pas, visum, vaccinationer m.m.
For nordiske statsborgere kræves pas, men ikke visum og vaccinationer ved rejse til Færøerne. I tilfælde af, at dette skulle blive påkrævet, vil dette fremgå af vort tilbud eller i vor bekræftelse. Ikke nordiske statsborgere bør af praktiske grunde inden bestilling,

søge oplysning om de krav, der stilles for deres lands borgere for indrejse i det pågældende rejseland. Endvidere bør der ved bestilling gives oplysning til os,
hvis en eller fl ere deltagere har andet statsborgerskab således, at vi kan give behørig vejledning. Undlades en sådan oplysning til rejsebureauet, har arrangøren
ikke noget ansvar for de følger evt. manglende indrejsedokumenter etc. måtte medføre for den rejsende. Bemærk, at der ofte stilles krav om transitvisum. Passet skal uden for EU-landene normalt have gyldighed i mindst 6 måneder efter ankomsten til destinationen.

 

Overdragelse af rejsen
Rejsen kan på grund af underleverandørregler ikke overdrages.

 

Udeblivelse, ubenyttede ydelser m.m.
Har kunden ikke afbestilt rejsen, og/eller indfinder rejsedeltageren sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller hjemrejsen, har arrangøren ret til at beregne sig den totale pris for rejsen. Hvis kunden udebliver fra anførte transporter eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse for de ubenyttede ydelser.

 

Den tekniske arrangørs ansvar
GreenGate Incoming / Atlantic Airways er i medfør af Pakkerejseloven ansvarlig for at gennemføre rejsen i henhold til programmet/prislisten. Arrangøren påtager sig intet ansvar for aftaler/løfter, der uden arrangørens vidende og accept er indgået mellem rejsebureauet og den rejsende. Arrangøren påtager sig intet ansvar for ændringer, forsinkelser etc., der er en følge af aftalebrud, overenskomststridige strejker, vejrlig ellerforhold, som arrangøren er uden indfl ydelse på.

 

Ændringer/aflysninger
Den tekniske arrangør forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer forårsaget af manglende tilslutning. Hvis kunden herefter ikke ønsker at deltage i rejsen, vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt, mens yderligere krav ikke kan gøres gældende. Den tekniske arrangør kan med 20 dages varsel aflyse en planlagt rejse. Såfremt det ikke er muligt at fi nde en tilfredsstillende erstatningsrejse vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt. Herudover kan rejsedeltageren ikke gøre erstatningskrav gældende.

 

Prisændringer efter aftalens indgåelse.

Priserne er baseret på de gældende afgifter, tariffer og valutakurser i maj 2008. GreenGate Incoming / Atlantic Airways tager forbehold for prisændringer efter aftalens indgåelse. Prisforhøjelser kan ske på grund af ændringer i transportomkostninger, herunder brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser som lufthavns-, landings-, startafgifter eller lignende. En prisforhøjelse skal varsles snarest muligt og senest 20 dage før afrejse og må ikke overstige 10% af rejsens averterede pris.
Såfremt disse betingelser ikke er overholdt, kan kunden omkostningsfrit afbestille rejsen. Det er dog en betingelse, at annulleringen meddeles GreenGate Incoming / Atlantic Airways umiddelbart efter, at kunden er blevet underrettet om prisforhøjelsen. Ved prisfald p.g.a. ændringer i nedadgående retning i de ovennævnte forhold vil kunden blive informeret herom snarest. Ved ændring i nedadgående retning indenfor 20 dage før afrejse, kan kunden ikke kræve prisnedsættelse. Hvis indenlandske skatter eller afgifter til det offentlige nedsættes eller bortfalder med virkning inden afrejsedagen, er GreenGate Incoming / Atlantic Airways dog forpligtet til at godtgøre den rejsende beløbet, såfremt det overstiger DKK 100.

 

Øvrige betingelser
Rejserne gennemføres efter de af Danmarks Rejsebureau Forening og Forbrugerrådets vedtagne betingelser for deltagelse i pakkerejser, som udleveres på forlangende. Der tages forbehold for trykfejl og ændringer af prisen som følge af ændrede indkøbsforhold. Prislisten er gældende pr. maj 2008.

 

Værneting/Lovret
Ethvert krav mod GreenGate Incoming / Atlantic Airways skal afgøres efter dansk ret. Klager eller søgsmål, der ikke kan afgøres af Rejse-Ankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i Danmark.

 

Forbehold for trykfejl og prisændringer.