• Oplev Ilulissat

Kalender
Fortsæt

- LÆS REJSEVEJLEDNINGER TIL FÆRØERNE HER...

 

 

 

 

          
Brug for hjælp? Du er velkommen til at kontakte os på  +298 350 520 eller email: info@greengate.fo

 

 

oplev Ilulissat 

Besøg isfjeldenes hovedstad Ilulissat, som ligger i det vestlige Grønland ca. 350 km nord for polarcirklen. Isfjorden, folket og de massive isbjerge er en fantastisk oplevelse, som gør et stort indtryk på den besøgende. Ilulissat Isfjord er fredet og optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

  • REJSE: Rejs torsdag eller fredag fra København -  5 dage | 4 nætter
  • REJSEPERIODE: Fra midt i juni til september 2022
  • FLY FRA: København til Ilulissat (inkl. i pris)


Program: Individual rejse 

DAG 1: Ankomst til Grønland. Se de fantastiske isfjelde
Afrejse fra København med Air Greenland til Kangerlussuaq. Fra Kangerlussuaq fortsættes med indenrigsfly til Ilulissat. Allerede ved indflyvningen til Ilulissat kan man se den fantastiske is. Transfer fra lufthavnen til overnatningssted.

Efter check ind gå en tur for at se nærmere på de gigantiske isbjerge, der stille og roligt flyder forbi i Diskobugten lige uden for byen. På gåturen ses også de karakteristiske farverige træhuse. Ilulissat har gode restauranter og cafeer, hvor du kan nyde frisk lokal mad - med en utrolig udsigt.

DAG 2: Vandretur til en af verdens smukkeste udsigtsposter ud over Isfjorden samt sejltur blandt de mægtige isbjerge.
Let vandretur med guide til den tidligere boplads Sermermiut. Gennem 4000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag kan man endnu se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse. Når man kommer helt ud til Kællingekløften har man en af verdens smukkeste udsigtsposter ud over isen. I udkanten af byen kan du se og høre slædehundene. De voksne hunde er lænket, men deres hvalpe løber frit omkring.

Senere på dagen er der sejltur til de mægtige isbjerge i Isfjorden syd for Ilulissat. Årligt strømmer der mere end 46 km3 is fra Ilulissat Isbræ ud i isfjorden. Resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig over 100 meter op over havets overflade.

Ved isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle iblandt dem, så du kan nyde synet af dem.


Billede: Piger i Ilulissat


DAG 3 og 4: 2 skønne dage på egen hånd til at opleve Ilulissat. Ekstra udflugter kan tilkøbes, men skal forudbestilles. For eksempel:

Dagstur til Eqip Sermia - Den kælvende bræ:

  • Få steder i Grønland er ligeså smukke som Eqi-bræen, der løber ud i fjorden 80 kilometer nord for Ilulissat. Med båd er det muligt at komme helt ind til kanten af bræen og opleve den kælve store stykker af is. Bragene er enorme og synet af isfjelde, der brager ud i vandet, er betagende - Mulighed for tilkøb af en overnatning.

Slædehundebesøg.

  • På denne udflugt inviterer vi dig med til fodringen af et spand hunde hvor der må ses, føles, røres og ikke mindst høres når op til 20 hunde råber i kor. Hundeejeren vil demonstrere slæden, selerne, pisken og fortælle om livet som slædehund.

Hvalsafari.

  • I sommerhalvåret er det som regel pukkelhvalen, vågehvalen og finhvalen, vi ser. Pukkelhvalen er på trods af sine op til 18 meter og 30 tons akrobaten blandt de store hvaler. Den kan kaste sig ud af vandet og slå med halen og lufferne. Den er let at kende på den puklede rygfinne og hvide luffter, og den løfter som regel halen, når den dykker ned.

Ilulissat Byvandring:

  • Guiden fortæller om byens historie, om den grønlandske kultur og om det moderne liv 300 kilometer nord for polarcirklen. Vi stopper flere steder undervejs, blandt andet ved fiskerne på havnen, sælgerne på ”brættet” og passerer Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke Zionskirken.

Helikopter, Kangia Classic Sommer:

  • Denne tur er den eneste mulighed for at komme helt ind i hjertet af UNESCO-området. Ingen båd eller vandrer kan komme her på den yderste fjeldkant foran den gigantiske bræ.

Kajak tur: Dag- eller aften sejltur iblandt massive isbjerge i forskellige størrelser og former:

  • Ingen tidligere erfaring er nødvendig, da du vil blive fulgt af en lokal guide der hjælper dig hele vejen. Så giv dig selv plads til at nyde dine unikke omgivelser og indånde den friske brise med et hint af saltvand.

 

DAG 5: Hjemrejse
Med bagagen fuld af oplevelser fra det fantastiske land flyves via Kangerlussuaq til København med ankomst om aftenen.

Photo by Thomas Eltorp - Iceberg sightseeing 

 

Bo på Hotel Avannaa | Priser fra:

  • DKK 15.715 pr person i dobbelt. 

Bo på Hotel Hvide Falk | Priser fra:

  • DKK 16.000 pr person i dobbelt. 

Bo på Hotel Arctic | Priser fra:

  • DKK 17.935 pr person i dobbelt. 

Tillæg på enkeltværelse på forespørgsel, skriv til info@greengate.fo

Prisen inkluderer:

  • Fly t/r fra København til Ilulissat inkl. afgifter
  • 4 overnatninger med morgenmad.
  • Transfer fra/til lufthavnen ved ankomst og afrejse fra Ilulissat.
  • Gåtur med guide til Sermermiut. 
  • Sejltur blandt de mægtige isbjerge i Isfjorden

Prisen inkluderer ikke:

  • Rejseforsikring

Tilkøb. Pris på forespørgsel:

  • Dagstur til Eqip Sermia - Den kælvende bræ
  • Slædehundebesøg.
  • Hvalsafari.
  • Ilulissat Byvandring.
  • Helikopter, Kangia Classic Sommer:
  • Kajak tur: Dag- eller aften 
  • Ekstra nætter: F.eks 1 overnatning i Glacier Lodge Eqi.

Bemærk:

  • Individuel rejse på egen hånd.
  • Rejsen kræver almindelig god kondition samt godt udendørstøj.
  • Ved bestilling af rejsen opkræves, pr person, 25% i depositum af pakkerejsens pris til køb af flybilletter
  • Rækkefølgen af udflugterne på Grønland kan variere fra nævnte program.
  • Programmet kan ændres på grund af dårligt vejr, isforhold eller force majeure, som GreenGate Incoming ikke kan holdes ansvarlig for. I sådanne tilfælde har de rejsende selv ansvar for at dække ekstra udgifter forbundet hermed.
  • Hvis rejsen aflyses på grund af forhold, som flyselskabet ikke kan holdes ansvarlig for, refunderes flybilletter ikke.
  • Se vores generelle bestemmelser HER...
     

Godt at vide:

  • Tidsforskellen mellem Grønland og Danmark er 4 timer. Grønland er 4 timer bagud i forhold til Danmark. 
  • At sejle i Grønland kan være en kølig omgang, men smukt! Husk det varme tøj, kamera og kikkert. 
  • Isfjorden i Ilulissat blev i 2004 optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Hotel SØMA Avannaa ligger 15 minutters gang fra centrum af Ilulissat og har spektakulær udsigt til den verdensberømte Ilulissat Isfjord.


Hotel Hvide Falk ligger i Ilulissat og har restaurant, bar, terrasse, gratis WiFi samt skøn udsigt over Isfjorden


Hotel Arctic,
4-stjernet hotel som ligger med den flotteste udsigt over isfjorden i Ilulissat. Der tilbydes gratis WiFi, udsøgt mad og ligger 5 minutters kørsel fra lufthavnen.

Vi kan også foreslå


Læs mere