• Pris fra DKK 12.725,- pr person i dobbelt

    Storslået natur og et rigt fugleliv

Kalender
Fortsæt

Brug for hjælp? Du er velkommen til at kontakte os på  +298 350 520 eller email: info@greengate.fo

Storslået natur og et rigt fugleliv

Dette er en tur for dig, hvis hjerte banker for fugle og for at prøve kræfter med naturen på fjeldet. Besøg de storslåede øer og se nærmere på de smukke, farverige blomster, mens det mangfoldige fugleliv udfolder sig omkring jer. Oplev blandt andet øerne Mykines, hvor I kommer helt tæt på fuglene, Sandoy med den interessante flora og fugleliv samt Nólsoy, som byder på en unik aftentur til verdens største stormsvalekoloni.

  • STARTDAG: Søndag. Andre startdage på forespørgsel
  • REJSEPERIODE:  Juni , juli og august 
  • DIREKTE FLY FRA: København (inkl. i pris)


Program: Kør selv ferie 8 dage / 7 nætter 


SØNDAG: Ankomst til Færøerne. Besøg de små bygder Bøur, Gásadalur og nyd den fantastiske udsigt. 
Ankomst med Atlantic Airways til Vágar Lufthavn. Afhent lejebilen i lufthavnen.

Nyd resten af dagen på egen hånd, for eksempel med besøg i bygderne Bøur og Gásadalur samt gåtur fra bygden Sandavágur ud mod klippen Troldkonens Finger. Der bydes på overdådig natur og fantastiske udsigtspunkter.

Overnatning på øen Vágar.

MANDAG: Besøg øen Mykines, som har et enestående fugleliv.
Kør til havnen i bygden Sørvágur, hvorfra turen går til øen Mykines med færge. Turen starter med en storslået sejltur langs majestætiske bjergvægge. 

Mykines er noget helt for sig selv med sit enestående fugleliv. Ved ankomst til øen starter en guidet vandretur til Mykineshólm. Langs stien ud til holmen yngler tusinder af søpapegøjer, som I kan komme helt tæt på. På selve holmen findes Færøernes eneste sulekoloni. Madpakke nydes undervejs.

Overnatning på øen Vágar.


TIRSDAG: En dag med storslået natur, fugle-og planteliv.
Kør over øen Streymoy, forbi den gamle hvalstation Við Áir og videre over broen til øen Eysturoy. Vi foreslår et stop i bygden Eiði, for at gå op på Eiðiskollur. Eiðiskollur er meget interessant da det er det eneste område hvor får ikke må græsse. Oplev et rigt fugleliv og planteliv. Fra toppen er der panorama udsigt.

Fortsæt mod bygden Gjógv og se undervejs Færøernes højeste fjeld Slættaratindur 882 meter og de imponerende stenformationer Kæmpen og Kællingen, som står ude i havet.

Overnatning på Eysturoy.

ONSDAG: Bygden Gjógv, vandring, kaffe hos lokal samt øen Sandoy.
Nyd formiddagen i bygden Gjógv, som er kendt for sin naturhavn der er en seværdighed alle besøgende bør se. Her er der mulighed for en vandretur op ad fjeldsiden med flot udsigt til de nærliggende øer og over fuglefjelde. Få yderligere informationer på overnatningsstedet i Gjógv inden vandreturen påbegyndes.

Om eftermiddagen kør mod bygden Søldafjørður via Funningsfjørður for at besøge et privat hjem med en unik have, her serveres kaffe og kage. Fortsæt derfra mod færgehavnen Gamlarætt via Tórshavn for at sejle til øen Sandoy.

Overnatning på Sandoy.

Billede: Plettet Gøgeurt


TORSDAG: Gåtur med lokal ved indsøen Gróthúsvatn og i sandklitterne i bygden Sandur.
Fra bygden Sandur er der arrangeret en guidet gåtur med en lokal fra øen. Turen går til indsøen Gróthúsvatn for at se og høre nærmere om fuglelivet og ud i sandklitterne med de mange blomsterarter, heriblandt plettet gøgeurt, samt mosser og laver.

Her bliver I omringet af sanseindtryk fra den enestående natur. 

Overnatning på Sandoy.


FREDAG: Spændende aftentur til Stormsvalekolonien på Nólsoy.
Retur til Tórshavn. Tidligt på aftenen med færge til øen Nólsoy. Efter ankomst går man op til turistkontoret for at få anvist hvor man skal overnatte. Gå en tur på egen hånd i denne hyggelige lille bygd hvor der næsten ikke er nogle biler. Senere på aftenen guidet gåtur til Stormsvalekolonien, den største i verden.

Spændende aftentur som varer fra kl. ca. 23.00 til 03.00.

Overnatning på Nólsoy.

LØRDAG: Oplev Tórshavn og besøg det kulturelle center Kirkjubøur.
Retur fra Nólsoy med færgen til Tórshavn. Resten af dagen er på egen hånd. Vi foreslår besøg på Færøernes Nationalmuseum og Frilandsmuseet, der ligger i det naturskønne område ved den gamle bygd Hoyvík. Bygden Kirkjubøur, som er det kulturelle center er også et besøg værd.

Overnatning i Tórshavn.

SØNDAG: Afrejse fra Færøerne.
Aflever lejebilen i lufthavnen. Afrejse med Atlantic Airways.

Hotel 6 nætter og B&B 1 nat | Priser fra

  • DKK 13.230,- pr person i dobbelt
  • DKK 19.995,- i enkelt

B&B overnatning | Priser fra

  • DKK 12.725,- pr person i dobbelt
  • DKK 18.600,- i enkelt

Prisen inkluderer:

  • Fly fra *København t/r med afgifter.
  • Lejebil, kat. A med afhentning og levering i lufthavnen, CDW og fri km.
  • 7 overnatninger med morgenmad. 2 nætter på Vágar, 1 nat på Eysturoy, 2 nætter på Sandoy, 1 nat på Nólsoy og 1 nat i Tórshavn
  • Mandag: Færge t/r/madpakke/guide.
  • Onsdag: Kaffe/kage/færge.
  • Torsdag: Guidet gåtur.
  • Fredag: Færge/guidet gåtur.
  • Lørdag: Færge.

*Det er også muligt at flyve fra Aalborg, Billund, Edinburgh, Bergen og Reykjavík. Kontakt os for tidspunkt/priser HER...
 

Prisen inkluderer ikke:

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring

Tilkøb. Pris på forespørgsel:

  • Tirsdag: Lokal guide til Eiðiskollur
  • Lørdag: Plantetur på Nólsoy
  • Lørdag: Bådtur til Vestmannabjergene
  • Opgradering til større lejebil
  • Bordbestilling på restaurant i Tórshavn
  • Lejebilen har ved skade en selvrisiko på DKK 7.000,- pr skade. For at reducere dette til DKK 1.000,- er det muligt at tegne en ekstra forsikring, SCDW, på DKK 100,- pr dag.
  • Afbestillingsforsikring (3% af rejsens pris)

Bemærk: 

  • Da vejret kan have indflydelse på programmet, kan indkvarteringssteder og andre elementer afvige fra det nævnte
  • Ønsker man ikke at medbringe ens bagage til øen Nólsoy er vi behjælpelige med forslag til opbevarelse m.m
  • Medbring varmt og praktisk tøj, vandflaske til turene og husk kikkerten
  • Det er ikke muligt at bo på triple værelse i kombination 2
  • Oplyste priser er fra, da de er baseret på Atlantic Airways laveste offentligegjorte pris. Den aktuelle pris ved booking kan være højere. 
  • Se vores generelle bestemmelser HER...

Kort af rejsen:

På denne rejse besøges øerne der hvor der er en rød ring omkring ø-navnet.

 

 

Fugle - forvent at se: 

  • Søpapegøje, Sule, Strandskade, Hjejle, Småspove, Stormsvale, Vildgæs, Odinshane, Havterne m.m.

 

Planter - forvent at se:

  • Eng-Kabbeleje, Grålyng, Fjeld-Revling, Plettet Gøgeurt, Tormentil, Tue-Limurt, Trævlekrone, Djævelsbid m.m.

Vi kan også foreslå


Læs mere