• Pris fra DKK 11.255 pr person i dobbelt

    8 dage - Kør selv ferie

Kalender
Fortsæt

Brug for hjælp? Du er velkommen til at kontakte os på  +298 350 520 eller email: info@greengate.fo

8 dage - Vinter kør selv ferie

Færøerne byder på en unik natur, spændende historie og en rig kultur. Find dig selv som eventyrer og opdagelsesrejsende i den nordiske vintertid med konstant skiftende vejr. Smukke solrige dage, stormvejr, skummende hav, vandfald og åer samt snedækkede fjeldtoppe. 

  • REJSE: Startdag efter eget valg - 8 dage | 7 nætter
  • REJSEPERIODE: Januar - april og september - december 2024 (Undtagen helligdage - fx Jul) 
  • DIREKTE FLY FRA: København (inkl. i pris)


Program: Kør selv ferie 

DAG 1: Ankomst til Færøerne. Gå en tur i bygden Gásadalur og nyd den rene og friske luft.
Ankomst fra København med Atlantic Airways til Vágar Lufthavn. Lejebilen afhentes i lufthavnen. Oplev øen Vágar på egen hånd. Vi foreslår et besøg i den lille bygd Gásadalur. Her kan man gå ad den markerede natursti og nyde den imponerende udsigt over Tindhólmur, gå ikke glip af det smukke vandfald, Múlafossur, som løber ned i havet. Overnatning på Vágar.

DAG 2: Vandretur til Trælanípan, Bøsdalafoss og se stenformationerne Kæmpen og Kællingen.
Før du forlader øen Vágar, foreslår vi vandreturen til Trælanípan og vandfaldet Bøsdalafoss. Gå ad den markerede sti langs søen, som er let og smuk. For enden af søen ligger det imponerende vandfald Bøsdalafossur, der løber direkte ud i Atlanterhavet.

Fortsæt med til bygden Tjørnuvík, som er omgivet af stejle fjelde med en unik udsigt til de imponerende klippeformationer Kæmpen og Kællingen. Kør over broen, der forbinder øerne Streymoy og Eysturoy, og fortsæt til dit overnatningssted på Eysturoy. Overnatning på Eysturoy.

  • Vandretur til Trælanípa / Bøsdalafoss er på egen hånd. Vandregebyr betales ved porten.
     

DAG 3: Besøg den naturskønne bygd Gjógv og nyd udsigten fra Kronprinsesse Mary´s bænk. 
Nyd dagen i bygden Gjógv, som er kendt for sin særprægede naturhavn og storslåede udsigt til øen Kalsoy. Naturhavnen er en attraktion, som alle bør give sig tid til at se. For enden af kløften, ud mod det åbne hav er det muligt at nyde udsigten til øen Kalsoy fra Kronprinsesse Mary´s bænk. 

Går man en tur op ad fjeldsiden bliver man belønnet med en flot udsigt over fuglefjelde og over bygden. Overnatning på Eysturoy.

  • Mere information om vandreturen / gebyr kan man få på Gjáargarður 
     

DAG 4: Oplev Nordøerne og den nordligste bygd Viðareiði. 
Fra bygden Leirvík køres der igennem den undersøiske tunnel til byen Klaksvík. Fra Klaksvík kan du tage en frisk vandretur til toppen af Klakkur hvor du har en fremragende udsigt over øerne Kalsoy, Kunoy og byen Klaksvík. 

Derefter kan du besøge den lille bygd Kunoy på øen Kunoy og fortsætte til øen Viðoy, hvor Færøernes nordligste bygd, Viðareiði, ligger - absolut et besøg værd. Overnatning på Nordøerne.

  • Mere information om vandreturen fås på Turist kontoret i Klaksvík. Lukket lørdag og søndag.
  • Nyd en øl fra det lokale bryggeri, Føroya Bjór, som har har fået udmærkelser og priser for deres øl. 


DAG 5: Besøg Kalsoy og se Sælkvinden.
Med færge fra Klaksvik til øen Kalsoy, populært kaldt Blokfløjten. Det sære navn er opstået på grund af den 12 kilometer lange vej der løber gennem fire tunneller og forbinder øens fire bygder.

Gør et stop i bygden Mikladalur. Nede ved havet står Sælkvinden, den smukke skulptur fra sagnet om sælkvinden og er absolut et besøg værd. Besøg også bygden Trøllanes længst mod nord. Fra bygden Trøllanes kan man *gå ud til fyret Kallin, som har en fantastisk beliggenhed. Husk at medbringe en madpakke og drikkevarer. Overnatning på Nordøerne.

  • *Gå ud til fyret Kallin skal gøres med lokal guide og skal forudbestilles. 
  • Besøg Biskuptorg, som er det nye centrum i Klaksvík. Øverst er der lejligheder og mens butikker og en café ligger i stueetagen. Cafeen er åben om søndagen.
     

 DAG 6: Oplev fjorden, Skálafjørðin og de nærliggende bygder. 
Besøg nogle af de nærliggende bygder, f.eks. Oyndarfjørður for at se Rinkusteinar, to vældige klipper der ifølge sagnet er to fortryllede sørøverskibe der ligger og vugger roligt frem og tilbage. Fortsæt til bygden Runavík og besøg det lokale turistkontor for information og besøgstider til den charmerende præstegård i bygden Nes. Ved at køre fra Nes mod Æðuvík kommer man til vindmøllerne hvor man kan gå en dejlig tur - en tur mange lokale går. 

I bygden Toftir ligger garnforretningen Navia, som har et stort udvalg af færøske trøjer, garn m.m. Når det er tid til at køre mod Tórshavn, foreslår vi at køre gennem den undersøiske tunnel (Eysturoyartunnilin), for at opleve den smukt belyste rundkørsel under Atlanterhavet. Overnatning i Tórshavn.

  • Mere information om besøgstider fås på Turist kontoret i Runavík. Lukket lørdag og søndag.
  • Navia er lukket søndage.

DAG 7: Tórshavn og Kirkjubøur
Dag på egen hånd, men vi foreslår et besøg i bygden Kirkjubøur, som er Færøernes historiske og kulturelle centrum. Her ligger den maleriske Kongsgård, hvor den nuværende kongsbonde er 17. generation i rækken. Se den ufuldendte Sankt Magnus Katedral samt den lille Olavskirke fra middelalderen, som endnu er i brug.

  • Byvandring i Tórshavn med lokal guide. 


DAG 8: Afrejse fra Færøerne 
Check ud fra hotellet. Har man tid kan vi foreslå et besøg i madvarebutikken, Miklagarður, der ligger i Tórshavns shopping center, SMS. Her kan man kan se og købe et udvalg af færøske madvarer, deriblandt vakuumpakket færøsk laks, saltfisk m.m. Færøsk øl kan købes i Tax Free i lufthavnen. Lejebilen afleveres i lufthavnen. Afrejse med Atlantic Airways til København.

  • Madvarebutikken Miklagarður er lukket søndage.

Hotelovernatning | Priser fra

  • PERIODE: September
    DKK 12.600 pr person i delt dobbelt værelse

  • PERIODE: Januar - April og oktober - december
    DKK 11.255 pr person i delt dobbelt værelse

Prisen inkluderer:

  • Fly fra *København t/r med afgifter.
  • Lejebil, økonomi bil med afhentning og levering i lufthavnen, CDW og fri km.
  • 7 overnatninger med morgenmad. 1 nat på Vágar, 2 nætter på Eysturoy, 2 nætter på Nordøerne og 2 nætter i Tórshavn.

*Det er også muligt at flyve fra Billund, Edinburgh, Oslo, Paris og Keflavík. Kontakt os for tidspunkt/priser HER...

Prisen inkluderer ikke: 

  • Transport mellem øerne (færger og undersøiske tunneler)
  • Rejseforsikring.

Tilkøb tilvælges sammen med rejsen:

  • Dag 5: Vandretur med guide til fyret på Kallin. 
  • Dag 7: Byvandring i Tórshavn.
  • Opgradering til større lejebil.
  • Lejebilen har ved skade en selvrisiko på DKK 7.000,- pr skade. For at reducere dette til DKK 1.000,- er det muligt at tegne en ekstra forsikring, SCDW, på DKK 120,- pr dag.

Bemærk: 

  • Da det er vejret som bestemmer tager vi forbehold for ændringer i programmet.
  • Oplyste priser er fra, da de er baseret på Atlantic Airways laveste offentliggjorte pris. Den aktuelle pris ved booking kan være højere. 
  • Se vores generelle bestemmelser HER...

Kort af rejsen:

På denne rejse besøges øerne der hvor der er en rød ring omkring ø-navnet. Billede: Gásadalur

Billede: Den nye undersøiske tunnel mellem Streymoy og Eysturoy 

vi kan også foreslå


Læs mere