Weekendophold - vinter
En storbyferie i Tórshavn byder på shopping, spændende mad og masser af oplevelser. Tórshavn er en hyggelig og dejlig overskuelig by. Du er altid i gå afstand til de fleste attraktioner og cafeer, hvor du kan slappe af efter dagens oplevelser og få dig en snak med de lokale.
- REJSE: Fredag til mandag - 4 dage | 3 nætter
- REJSEPERIODE: 1. oktober - 30. april 2023 (Undtagen helligdage - fx Jul)
- DIREKTE FLY FRA: København (inkl. i pris)
Program: Weekendophold
FREDAG: Ankomst til Færøerne. Nyd den hyggelige stemning i Tórhavns gamle bydel.
Ankomst med Atlantic Airways til Vágar Lufthavn. Transfer til overnatningssted i Tórshavn. Efter check ind, gå en tur i gennem Tórshavn. Når man kommer ind i den gamle bydel og vandrer rundt mellem husene, oplever man et virvar af stræder og smalle gyder, trapper og klippegrund, der stikker frem, og små sorttjærede huse med hvide vinduer og grønne græstagede - de gamle huse er beboede, så husk at respektere beboernes privatliv.
For at runde dagen af, besøg en bar/café hvor de lokale kommer.
LØRDAG: Shopping, kutlur og lækker mad.
Efter morgenmaden er det tid til at gå på opdagelse i Tórshavn. For enden af lystbådehavnen ligger den gamle fabrik Østrøm, fyldt med skønne færøske mærker - strik, tøj, smykker, møbler, plakater og kunsthåndværk. Lige ved siden af ligger Steinprent, som er Færøernes Grafiske Værksted, her kan man købe smukke prints af færøske kunstnere.
Andre spændende butikker der ligger i byen er for eksempel Tutl, der sælger færøsk musik, Føroya Heimavirkisfelag, der er fyldt med autentisk strik lavet af lokale kvinder og Marjun Heimá, der har specialiseret sig i den færøske nationaldragt. Kig også nærmere på lækre færøske designede uldvarer i den nyeste mode i systuen/butikken hos Guðrun & Guðrun samt i Ullvøruhúsið. På turen kommer man forbi den hyggelige gamle boghandel, som absolut er et besøg værd.
Spis frokost på en af de mange gode cafeer / restauranter.
Hvis I har brug for et pusterum i shoppingen, kan vi foreslå at besøge det nordiske kulturhus, Nordens Hus og Kunstmuseet, som rummer et bredt udvalg af færøsk kunst, der viser hvordan naturen og landskabet har været det dominerende motiv igennem hele den færøske kunsthistorie.
Billede: Den færøske nationaldragt, som kan ses i butikken - Marjun Heimá
SØNDAG: Færøernes højdepunkter med lokal driver/guide.
På aftalte tidspunkt afhentes I på overnatningsstedet. Oplev en privat sightseeing tur med lokal færøsk driver/ guide.
Se Færøerne i årstidens lys og farver. Køreturen bestemmes af vind og vej, men glæd jer til flotte udsigtspunkter og fotostop imens guiden fortæller om Færøerne, hyggesnakker og underholder med gode historier.
MANDAG: Afrejse fra Færøerne.
Check ud fra hotellet. Har man tid kan vi foreslå et besøg i madvarebutikken, Miklagarður, der ligger i Tórshavns shopping center, SMS. Her kan man kan se og købe et udvalg af færøske madvarer, deriblandt vakuumpakket færøsk laks, saltfisk m.m.
Færøsk øl kan købes i Tax Free i lufthavnen.
Transfer til lufthavnen. Afrejse med Atlantic Airways